Water for elephants

Jeg var inde og se Water for elephants søndag eftermiddag sammen med kæresten og et par venner.
Det jeg rigtig godt kunne lide ved bogen, var det tidsbillede man fik af depressionens Amerika, men især det store person galleri. Alle de farverige, sørgelige, forfærdelige og helt igennem smukke (på en morbid måde -hvis det giver mening) historier, de hver især havde med sig. Disse historier går man desværre glip af i filmen, men ellers synes jeg den, at den har overlevet filmatiseringen helt fint.
Manglen på dybde i de skæve biroller opvejes ret godt af Christoph Waltz i rollen som August (igen en charmerende psykopat-rolle til ham, skal man lægge noget i det..?). Waltz er klart bedste skuespiller i filmen, men det er også kun fordi han sætter barren ret højt (er stadig ikke helt overbevidst om, at der ikke er noget Jekyll/Hyde ved ham). Reese Witherspoon gør det overraskende godt i scener med stor dybde -synes bare hun synker tilbage til lidt overfladisk romantisk komedie-acting i lettere scener.. Mht. Robert Pattinson (med fare for at få et par Twilight-fans på nakken), var han ok, ikke prangende, men ok.
Hvis du ikke kan lide kærligheds/feelgood film, skal du ikke se den! Til alle jer andre: Det er helt klart en af de bedre!