fredag den 25. marts 2011

Hovsa-shopping

Jeg skulle egentlig bare købe en gave til min mormor, meeen man kan da ikke bare gå forbi h&m uden lige at kigge... Her er, hvad jeg kom hjem med:


Nu er det jo blevet forår (eller det var det i går), så skal der lidt let tøj til. Hvid er jo en af sommerens store farver, så 79,- for en enkel kjole er vist ok.
Den blomstrede kjole kunne jeg simpelthen ikke stå for. Jeg har en rigtig sød festkjole i samme mønster, så jeg glæder mig til at blive hverdagsfin i den her (er også sikker på at småpigerne i børnehaven godkender den!).
Billedet blev ikke så tydeligt, men der gemmer sig også en nude-neglelak. Jeg har egentlig ikke så gode erfaringer med h&m's neglelakker, men jeg kan ikke finde farven ved pieces og vil ikke betale for essie.
Den pudderfarvede jakke er simpelthen så fin! Selvom bæltet er rigtig sødt, gør det absolut intet godt for min figur, så det dropper jeg. I stedet fører jeg et silkebånd gennem bæltestropperne og binder en sløjfe bagpå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar