tirsdag den 27. september 2011

The Wizard of Oz

I know, bloggen har ligget lidt stille, men det er fordi jeg har gjort det samme. Har hygget mig med en kæmpe forkølelse, så har været under dynen i en mindre evighed. Dog tittede jeg frem for en kort bemærkning, for at se The Wizard of Oz


Musicallen var fantastisk (dog ikke bedre end filmen, men hvem kan også konkurrere med Judy Garland?!). Produktionen var langt fra lige så dyr og imponerende som Wicked, men det fungerede rigtig godt at fortælle sådan en klassisk gammel historie med klassisk gammeldags teater.

Og der hører det klassiske så også op. For The Civic er alt andet end klassisk. Da The Civic er Aucklands hovedscene, havde jeg lidt forestillet mig, at teatret var indrettet lidt ala de store scener i Europa -skabt med kongeligt besøg for øje. Det var så ikke lige tilfældet. Bevares, indretningen er da storslået og bestemt en konge værdig, men hold da helt op.. Indvendigt ligner teatret en mellemting mellem et buddhistisk tempel og et indisk palads. Meget farverigt, meget overvældende og meget meget smukt (men igen, også meget uventet.. Synes måske ikke det sætter den helt rigtige teater-stemning, men det er nok bare mig, der er sart..). Jeg skal nok knipse nogle billeder af det en gang ved lejlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar