mandag den 20. juni 2011

Så er der pakket! -næsten..

Nu mangler det hele bare at komme i kæmpe-kufferten, og så er jeg så småt ved at være klar til take-of (eller dvs så klar som man nu bliver til sådan et eventyr!).
Jeg synes egentlig ikke det ser ud af så meget, når man tænker på, at jeg skal være væk i seks måneder..

Jeg tager over til min mor på Amager i aften, så med flyveren til Singapore i morgen, og på onsdag skulle jeg gerne lande i Auckland, New Zealand!!

Afsked nr ??

Billederne er fra i fredags, hvor kæresten og jeg grillede pizza sammen med to vennepar. Det var super hyggeligt, vi fik spist alt for meget pizza, drukket alt for meget rødvin (og for nogens vedkomne sherry) og så fik jeg sagt farvel til 4 x rigtig søde mennesker!
Kjole: samsøe samsøe, Tights: h&m, Halskæde: Monki
I går lavede Kæresten og jeg pandekager med is og jordbær til et par venner først på dagen, og masser af mad til Far, Kærestens forældre og Kærestens lillebror om aftenen. Så fik jeg også lige sagt "vi ses til jul" til dem..!
Suk det her farvel-noget, er altså ikke rigtig mig!

København Zoo

Jeg var så heldig at få en tur i Kbh Zoo i fødselsdagsgave af min mor (er der noget bedre end oplevelsesgaver?), så i sidste uge var Lillebror, Lillebrors kæreste, Mor, Mors kæreste, Kæresten og jeg i Zoo.

Tights, Nederdel, Top, Jakke og Rockstarbriller: h&m (jeg går åbenbart i mere h&m, end jeg lige er klar over..!)

Jeg er ret vild med Odense Zoo, men de mangler altså lige et par dyr..! Så jeg nød virkelig at se elefanter, næsehorn og isbjørne, men især flodhestene (ville gerne kunne vise et billede, men havde kun compact kamera med, så kunne ikke zoome nok..)!! Er der noget sødere end, når end flodhestene vifter med ørene eller en af ungerne flasher de små tænder i et kæmpe gab?
Dagen efter skulle jeg sige farvel til Lillebror og Lillebrors kæreste: bestemt ikke sjovt!

søndag den 19. juni 2011

Kunsten at ignorere udsalget

Sommerudsalget er startet, og jeg synes selv jeg har klaret det ret godt so far. Jeg har holdt mig helt væk fra netshops + deres fysiske alternativ, der ellers lokkede med før-udsalg og gode tilbud.
Jeg fik mig dog forvildet mig ind i Monki (ved egentlig ikke hvorfor, men har lidt svært ved at modstå butikkens fine farver og skæve former), og denne blå blå halskæde måtte bare med hjem:

lørdag den 18. juni 2011

Nyt hår

Eller det vil sige, jeg synes stadig det er nyt, selvom det er ved at være et par uger siden..!
Billederne er dog lige så gamle som hårfarven, så helt skidt er det ikke (vel..?)


Ja I know "hvorfor har du solbriller på indenfor Louise?" Jo det er der en temmelig god forklaring på..
Min søde frisør (som blev lidt frustreret over mit krav om at lysne min udgroning + mørkne mine spidser kun ved hjælp af striber!) kom til at føne mit hår almindeligt i stedet for med en defuser, så mine krøller så lidt fesne ud. Resultat: vi glatter det bare. Jeg er normalt ret glad for mine store kinder, men når der ikke er lige så store krøller, så bliver det lidt for meget. Løsning: store solbriller! "Jamen hvorfor så ikke gå udenfor?" Vi havde vildt travlt (kan ikke huske med hvad)..!

fredag den 10. juni 2011

Tørshampoo på budget

Jeg kan på ingen måde undvære tørshampoo!
Det er den perfekte måde at få lidt mere fylde + at komme hurtigt ud af døren om morgenen. Heldigvis er jeg ikke den eneste, der er begejstret for tørshampoo, så der findes efterhånden nogle ret gode budget-varianter. Jeg har selv forsøgt mig med disse:


Første gang jeg prøvede Swartzkopf' Rockin'it, var jeg ret vild med den. Så da der var introduktionspris på den, købte jeg et lille lager. Det har jeg så fortrudt siden! To ud af de fem jeg købte, var utætte. Efter én gangs brug sivede al freon ud, så de var lige til at smide ud. Kan dog helt klart anbefale den, til alle med en mørk udgroning! Den er temmelig hvid, så man kan lige holde hårfavningen lidt hen :)

Swiss o'par Frottee er en klassiker! Den er fantastisk, virker hver gang og er til at betale. Faktisk er den lige nu på tilbud i Matas! Den er let at påføre, klæber ikke og suger fedtet i håret uden at overdrive matteringen.

Jeg er egentlig så godt tilfreds med den klassiske blå, at jeg havde tænkt mig at holde mig til den. Men! Jeg har generelt været rigtig glad for TreSemmé' produkter, så da de lancerede en tørshampoo, kunne jeg ikke modstå den. Den er super god! Kvalitetsmæssigt minder den rigtig meget om Frottee'en (måske en anelse lettere og knap så fikserende, men det er så lidt, at det ikke gør noget).

Jeg veksler lidt mellem Frottee og TreSemmé (alt efter hvad der er billigst -de fås begge i Matas), køber dog altid en god portion Frottee, når jeg er i Tyskland (til 1/3 af den danske pris!).

onsdag den 8. juni 2011

Lever jeg endnu..?

Er egentlig lidt i tvivl, men konklusionen må være, at jeg stadig lever..
Grunden til, at jeg lidt fraværende her på bloggen er, at jeg i den grad er til stede så rigeligt andre steder!
Jeg var til bryllup i sidste weekend (ja der er billeder, men aner ikke hvornår jeg får tid til at uploade..), hvor kæresten var toastmaster (uden at snuppe al hans velfortjente ros for indsatsen, så hjalp jeg til (:  ), i denne uge hjælper jeg min far, i min fritid presser jeg så mange venne-/familiebesøg ind (skal jo ikke se dem i laaang tid!), og ellers prøver jeg bare at undgå stress over, at jeg flytter om på den anden side af jorden om halvanden uge og, at jeg stadig ikke har fundet et sted at bo..!

Hvis ikke jeg havde så meget at se til, ville jeg kigge nærmere på Dear Robe's nye smykker, da der er 50% medlemstilbud på bl.a. denne smukke ring: